Hvordan bliver man god til springgymnastik?

Det kan se legende let ud, når nogen laver salto mortaler og kraftspring.

Det er dog ikke helt så let at lave en salto uden træning og den rette teknik. Men det er til gengæld forholds nemt at lære.

Du kan se en video længere nede, som er lavet af en spring-instruktør, som giver dig nogle effektive springteknikker til saltoen.

I denne artikel får du svaret på hvordan du kan lære, at lave en salto mortale.

Når man skal lave en salto mortale eller kraftspring, så tager man et langt tilløb på en springmadras eller en airtrack og sætter fra. Hvorefter man laver en svævende kolbøtte i luften for til sidst, at lande på begge ben igen.

Men du starter et helt andet sted, hvis du er helt ny til en baglæns salto.

Sådan lærer du at lave en salto mortale

De forskellige typer af salto mortaler

Når man taler om, hvordan man laver en salto mortale, skal vi først have afklaret de forskellige typer af salto mortaler, der findes. Denne gymnastiske og akrobatiske øvelse kan nemlig udføres på forskellig vis. Der findes således både forlæns og baglæns salto mortaler, hvor man egentlig skal forestille sig, at der er tale om forlæns og baglæns udførte kolbøtter i luften.

Det, der kendetegner begge former, er, at hele kroppen snurrer rundt i luften, mens fødderne passerer over ens hoved. Ligeledes er der enkeltsalto mortaler og dobbelte salto mortaler. Den enkelte salto mortale er en bevægelse, hvor man snurrer rundt med kroppen én gang, hvorimod en dobbelt salto mortale gør, at kroppen snurrer rundt to gange i luften.

Her er baglæns salto mortale en, hvor man snurrer rundt baglæns to gange og den forlæns salto er en, hvor man snurrer rundt to gange forlæns.

Vigtige forberedelser inden udførelsen af en salto mortale

Hvis man ønsker at træne sig op til at udføre en salto mortale, er det vigtigt, at man får professionel assistance af en træner, der kan stå og hjælpe med at støtte ens krop i og under springet.

Dette er af sikkerhedsmæssige årsager rent essentielt for at kunne udføre øvelsen. Samtidig er det vigtigt, at man indstiller sig på, at hele træningen af saltoen er en proces, der starter med nogle spring, man skal kunne, inden man kaster sig ud i selve saltoen.

Det er ligeledes vigtigt, at man har et affjedrende underlag såsom en airtrack madras, en trampolin eller en affjedrende springmadras, så man kan udføre selve springet uden at belaste kroppen unødigt, og så man kan få et godt afsæt for springet.

Hvordan laver man en salto mortale?

Forestil dig, at du laver en kolbøtte. Hvad kræver dette? Det kræver, at du kan rulle dig sammen som en kugle. Dette er helt essentielt, når du skal lave en salto mortale, som er en form for kolbøtte i luften.

Det lyder måske, som om at det giver sig selv, at man kan rulle sig sammen, men dette bliver straks mere udfordrende, når du gør det i luften og kroppen per instinkt gerne vil folde sig ud og lande sikkert på jorden igen. Her kan en øvelse i forvejen være, at man lægger sig ned på en madras, folder sig sammen som en kugle og øver sig i at holde spændingen i denne sammenfoldede position. Få eventuelt din træner eller en anden springgymnast til at prøve at hive dig ”fri”, hvorfra du prøver at holde denne spænding i kroppen.

Dernæst skal du kunne holde kroppen i horisontal position, hvilket kan øves ved at lave en kolbøtte nedad en form for sliske. Når kroppen skal holde sig strakt på denne måde, kræver det, at man spænder godt op i mavemusklerne. Derfor kan en lille træningsøvelse ind i mellem springgymnastikken også være at lave jævnlige mavebøjninger og rygøvelser, så man styrker hele sit center af kroppen.

Et godt afsæt er vigtigt, når du skal lave en baglæns salto

Som så meget andet i livet, kræver en god og kraftfuld salto mortale, at du har et godt afsæt til springet. Dette afsæt gør, at du kan få kraft nok på springet til at komme godt op i luften, hvilket igen er vigtigt, når du skal have plads til at rotere hele kroppen rundt, inden du igen lander med hovedet opad og benene nedad.

Derfor skal du også bruge noget tid på at øve, hvordan du løber hen mod trampolinen og hvordan dit afsæt i selve trampolinen er. I spørgsmålet om, hvordan man laver en salto mortale, er det derfor lige så vigtigt, at træne afsættet som en separat øvelse i sig selv.

Når du træner dette afsæt, behøver du nemlig kun at fokusere på denne del af springet. På denne måde bliver du fortrolig med selve afsættet, som du så senere kan bygge videre på i udførelsen af selve salto mortalen.

Saltoer på en have-trampolin

Øv dit tilløb til springet

Når du har øvet selve afsættet, har du sikkert også øvet selve tilløbet. Det er her, du opnår hele kraften i afsættet og dernæst selve springet/hoppet.

Det er her vigtigt, at man også øver, hvordan man sætter af på en bestemt kasse eller trinbræt, så man ved, hvordan man skal nærme sig afsættet og netop sætte af, der hvor markeringen er. Dette kan man også træne ved at øve blot denne del af processen.

En flyvende kolbøtte

Når disse processer er blevet trænet, er næste skridt at øve selv kolbøtten i luften. Her kan det anbefales, at man sørger for at kigge sig selv i navlen, så man hele tiden holder hovedet bøjet og dermed holder kroppen bøjet. Denne position sikrer både et flot og kraftfuldt spring, samtidig med, at det beskytter gymnasten mod at få skader i nakken.

Som sagt før, er det vigtigt, at man har en instruktør til at støtte og gribe en, mens man udfører salto mortalen. Selve rotationen i luften skal man også vænne sig til, så dette skal øves en del i samarbejde med træneren. Man kan eventuelt her starte med at bruge en omvendt trampolin til formålet.

    Land sikkert på benene

    En del af træningsprocessen er også at øve, hvordan man lander sikkert på benene igen. I spørgsmålet om, hvordan man laver en salto mortale, skal man altså også have erfaring med, hvornår i springet man skal folde sin krop ud igen, for derefter at lande sikkert på benene.

    Benene skal være strakte i landingen, samtidig med, at knæene gerne må bøje en anelse for at ryggen ikke ligefrem får et stød ved landingen. Her er det en stor fordel at lande på en affjedrende madras, der giver hele kroppen aflastning.

    Hav sjov med træningen

    Selvom det er en proces at træne sig op til, hvordan man laver en salto mortale, er der ingen tvivl om, at det er vigtigt at have det sjovt med det.

    Hvis man har en legende og eksperimenterende tilgang til træningen er man mere sikker på, at kroppen kan præstere fuldt ud, fordi den bruger sin styrke og samtidig slapper af ved ikke at være anspændt. Rigtig god fornøjelse med de flyvende kolbøtter.

    Kontakt

    Telefon

    40 40 89 26

    Adresse

    Ingridsvej 12
    8600 Silkeborg
    Danmark

    CVR

    34037043