Hvordan laver man flikflak?

En flikflak kan laves både forlæns og baglæns, men oftest refereres der til den baglæns flikflak.

Princippet i hvordan man laver en flikflak er generelt det samme, uanset hvilken vej du vil lave den.

Du går fra en oprejst stilling til en håndstand og tilbage til oprejst position igen.

Herunder kan du finde svaret på, hvordan man laver flikflak, så du kan komme i gang med at øve det velkendte og flotte spring.

Før du begynder på, at træne flikflak: Udstrækning er essentielt

Inden du begynder at kaste dig over at lave flikflak, så er det essentielt, at du strækker ud i din krop. Det kan gøre risikoen for skader mindre, og det vil også give dig en større chance for succes med din flikflak.

Særligt vigtigt er det, at du strækker dine håndled, skuldre og din ryg ud, da disse er meget i spil.

Se flikflak udført

Hvordan laver man flikflak? – selve udførelsen

Find et blødt underlag, hvor du kan forsøge at lave din flikflak. Dernæst skal du følge disse trin for at lave et flikflak-spring:

  • Stil dig med bøjede knæ og lad dine hænder være nede langs siden klar til at løfte over hovedet ved afsæt
  • Lad dig falde bagover lidt ligesom du ville læne dig tilbage for at sætte dig i en lænestol, som er lænet alt for langt tilbage
  • Sæt hårdt af med benene, og træk armene over hovedet alt imens du lader dit blik følge dine arme, og fortsat bevæger dig bagover
  • Land på hænderne så du nærmest står på hænder
  • Sæt af med armene uden at bøje dem for meget alt imens du bruger dine mavemuskler til at trække dine ben med over
  • Land på benene og så har du lavet en flikflak

Det er vigtigt, at du tror på dig selv, når du skal lave springet. Hvis du tøver, vil dit spring ikke lykkes, og det kan i værste tilfælde resultere i, at du slår dit hoved. Gå derfor til springet med selvtillid, og øv meget gerne med en træner eller anden, som kan støtte dig de rigtige steder de første par gange.

Tips til at lave en flikflak

Skal du hjælpe en anden med, hvordan man laver flikflak, så skal du have styr på, hvor du skal assistere, for at gymnasten kan lave det helt rigtige spring. Hvis du er højrehåndet, skal du placere højre hånd på gymnastens lænd, og den venstre hånd skal placeres på lårene.

Lad det gå langsomt i starten, og forsøg at bære gymnasten om i en håndstand, idet han eller hun læner sig bagud. Når I er komfortable, kan I sætte mere fart på, og du kan skubbe og støtte efter nødvendighed.

Overbelast ikke dig selv

Øvelse gør bestemt mester, når det kommer til et gymnastikspring som flikflak.

Det kan dog være et udfordrende spring. Derfor er det ikke sikkert, at du lander din flikflak i dit første forsøg. Det betyder, at du med stor sandsynlighed vil opleve nogle fald. Hvis du begynder at få ondt, er du nødt til at lytte til din krop. Tag en pause fra træningen af din flikflak.

Skader kan hurtigt opstå, hvis du ikke husker at passe på dig selv. Sørg altid for at træne på et blødt underlag, så det ikke gør så ondt, skulle du lande forkert eller skævt.

Kontakt

Telefon

40 40 89 26

Adresse

Ingridsvej 12
8600 Silkeborg
Danmark

CVR

34037043